Australske naturbrande berørte tre milliarder dyr
Brandfolk overvåger en bushbrand i New South Wales i Australien i februar. Næsten tre milliarder dyr blev dræbt eller fordrevet under de omfattende naturbrande i Australien i år og sidste år. Foto: Loren Elliott/Reuters
Loren Elliott/Reuters
Ifølge forskere ramte brandene blandt andet 143 millioner pattedyr og 2,46 milliarder krybdyr.
Næsten tre milliarder dyr blev dræbt eller fordrevet under de omfattende naturbrande i Australien i år og sidste år.
Brandene kaldes for "en af de værste naturkatastrofer i den moderne historie".
Ifølge forskere fra flere af landets universiteter ramte brandene 143 millioner pattedyr, 2,46 milliarder krybdyr, 180 millioner fugle og 51 millioner frøer.
Det fremgår ikke i rapporten, hvor mange af dyrene, der døde som følge af brandene.
- Men for de dyr, som undslap flammerne, har der ikke været gode udsigter på grund af manglende føde, massive tab af levesteder for en række dyrearter og manglende beskyttelse mod rovdyr, siger Chris Dickman, der er en af personerne bag rapporten.
Brandene hærgede over 115.000 kvadratkilometer tørkeramte bushområder.
Mindst 33 mennesker, heriblandt flere brandmænd, døde under brandene.
I alt har 80 procent af Australiens befolkning på cirka 26 millioner mennesker været påvirket af røg fra brandene, som ifølge forskere blev forværret som følge af klimaforandringer.
Et tidligere studie konkluderede i januar, at en milliard dyr var blevet dræbt i de hårdest ramte østlige delstater New South Wales og Victoria.
- Den nye rapport er den første som omfatter fire zoner hen over det australske kontinent, siger en af de ledende forskere Lily van Eeden fra Sydneys Universitet.
- De foreløbige resultater af disse undersøgelser er chokerende, siger Dermot O'Gorman, som leder den australske gren af Verdensnaturfonden.
Der var under brandkatastroferne særlig fokus på koalaerne, hvis habitat svandt voldsomt ind. Der var rapporter om, at koalaen skulle være "funktionelt uddød", men dette blev dementeret og koalaernes status som art blev ikke ændret.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker