Avis: Anklager mod betjent i Ferguson-sag droppes
Ifølge New York Times viser memo, at betjent ikke krænkede den sorte teenager Michael Browns borgerrettigheder
Det amerikanske justitsministerium er ved at lukke sin efterforskning af sagen om den sorte ubevæbnede teenager, der blev skudt og dræbt i Ferguson, Missouri og afgøre om den hvide politibetjent krænkede teenagers borgerrettigheder, skriver the New York Times onsdag.
Avisen citerer juridiske embedsmænd for at oplyse, at anklagemyndigheden arbejder på et memo, hvor man anbefaler, at der ikke bliver rejst tiltale for krænkelse af borgerrettigheder mod politibetjenten Darren Wilson.
Ifølge anklagemyndigheden har FBI i sin efterforskning ikke har fundet noget bevis, der kan understøtte en anklage om krænkelse af borgerrettigheder mod betjenten.
Det vil lukke sagen om den 18-årige Michael Brown, hvis død i august førte til månedlange protester over hele USA og skabte en debat om politiet brug af magt.
Michael Browns familie har sat deres lid til, at der fra føderalt hold ville blive ført en retssag mod betjenten, efter at en storjury i Missouri i efteråret afgjorde, at der ikke skulle rejses tiltalte mod Darren Wilson.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet