Avis: Endnu en fremmed ubåd er blevet set i svensk farvand
Et halvt år efter den store ubådsjagt i Stockholms skærgård, blev endnu en fremmed ubåd set.
De svenske forsvarsmyndigheder har endnu engang mistanke om, at fremmede magter har været på spiontogt i svensk farvand med en ubåd.
Under en flådeøvelse i skærgården ved Stockholm i foråret 2015 bemærkede personellet på et overfladefartøj et ubådperiskop bryde vandoverfladen i få sekunder, men man antog, at det var en svensk ubåd, der deltog i øvelsen, der i øvrigt gik ud på at træne angreb på netop ubåde.
Men det var det ikke, konkluderer Försvarsmakten, det svenske forsvar, ifølge centralt placerede kilder, som avisen Dagens Nyheter har talt med.
Ved en kontrol af den hidtil hemmeligholdte episode viste det sig nemlig, at der ikke befandt sig nogen svenske ubåde på den præcise position på det givne tidspunkt.
Svenske ubåde registrerer hele tiden sin position i sine datasystemer, altså præcis hvor de befinder sig. Försvarsmakten har derfor let kunnet konkludere, at der ikke var tale om et svensk undervandsfartøj.
Hændelsen klassificeres af forsvaret som en "sandsynlig ubåd", der er det næsthøjeste trin på en sekstrinsskala, og derfor er den svenske regering blevet orienteret.
For at en observation kan klassificeres som en etter på skalaen, skal en ubåd i praksis gå på grund, som det var tilfældet med en sovjetisk ubåd i 1981.
Registreringen af ubåden i foråret 2015 skal ikke forveksles med en lignende episode i Stockholms skærgård i oktober 2014, hvor svenskerne fik mistanke om, at en fremmed - måske russisk - ubåd huserede i Stockholms skærgård. Det svenske forsvar jagtede ubåden, men fandt den aldrig.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde