Avis: Eurolande lukker kassen i for Grækenland
Eurolandene vil se på, hvor langt Grækenland er kommet med reformer, men ikke udbetale penge, siger kilder.
Landene i eurosamarbejdet vil ikke udbetale penge til Grækenland fra eurolandenes redningsfond, ESM, når de mødes i Bratislava torsdag.
Det siger diplomatkilder til den tyske avis Handelsblatt Global.
Ifølge diplomaterne har Grækenland kun gennemført to af de i alt 15 politiske reformer, som er betingelsen for at få udbetalt penge til den slunkne græske statskasse.
Desuden har Grækenland været meget lang tid om at privatisere statslig ejendom, siger diplomaterne.
Ifølge en aftale, der blev indgået sidste år mellem eurolandene, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Internationale Valutafond (IMF), vil redningsfonden yde økonomisk støtte til Grækenland for op mod 86 milliarder euro (640 milliarder kroner) frem til 2018.
Til gengæld skal Grækenland gennemføre en række reformer for at få udbetalt flere portioner af denne støtte, der skal gå til at holde det græske samfund kørende og betale af på gælden.
I juni blev der udbetalt 7,5 milliarder euro til Grækenland.
Men denne gang bliver der ikke udbetalt penge. Når eurolandenes finansministre samles torsdag i Bratislava, vil det kun være for at drøfte, hvor langt Grækenland er kommet med reformerne, siger kilderne til Handelsblatt Global.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned