De rivaliserende palæstinensiske fraktioner Hamas og Fatah er ifølge palæstinensiske kilder nået til enighed om at holde valg i de palæstinensiske områder til maj.
Det skriver den israelske avis Haaretz.
Kilderne siger, at der er sket et gennembrud i forhandlinger, som finder sted i den egyptiske hovedstad Kairo.
Ifølge planen skal der inden for de kommende uger oprettes en overgangsregering, som skal lede palæstinenserne i det halve år frem til valget.
Overgangsregeringen bliver uden deltagelse af den nuværende premierminister Salam Fayyad.
Sidst, der var parlamentsvalg i de palæstinensiske områder, var i 2006. Året efter tog Hamas kontrollen i Gazastriben og smed Fatah på porten.
Men selv hvis det lykkes den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, og Hamas-leder Khaled Meshal at indgå en aftale, er det stadig ikke sikkert, at den implementeres, skriver Haaretz.
Hamas og Fatah mangler stadig at nå til enighed på flere punkter, blandt andet hvem der skal være ministre i den ny regering, og hvordan to rivaliserende sikkerhedsstyrker kan arbejde sammen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker