FN's atomchef, Mohamed ElBaradei, har været i hemmelige forhandlinger med Iran om det omstridte iranske atomprogram.
Parterne diskuterede udkastet til en aftale, hvor stormagterne skulle ophæve sanktionerne mod det iranske styre og lade Iran beholde størstedelen af atomprogrammet. Til gengæld skulle Iran genoptage samarbejdet med FN-inspektører i fuld udstrækning.
Det skriver det britiske dagblad The Times, som har set en kopi af aftaleudkastet.
ElBaradei, som er generaldirektør for Det Internationale Atomenergiagentur, IAEA, udarbejdede aftalen i september. Det skete tilsyneladende i et sidste forsøg på at løse op for den fastlåste situation om det iranske atomprogram, inden han forlader posten ved udgangen af denne måned.
FN-atomchefen satsede åbenbart på, at hvis han kunne få Iran med på planen, ville han bagefter have held til at overtale stormagterne, nemlig USA, Rusland, Kina, Storbritannien, Frankrig og Tyskland, som sukker efter en løsning.
Iagttagere siger dog, at det sikkert kun ville have været Rusland og Kina, som ville støtte indholdet i ElBaradeis udkast.
IAEA udtalte mandag, at Iran har et forklaringsproblem om et atomanlæg nær den hellige by Qom, som det har hemmeligholdt.
Der er så mange ubeskrevne forhold om det atomanlæg, hedder det i rapporten fra FN-organet.
Vesten mistænker det iranske styre for at være i gang med at fremstille atomvåben. Iran siger, at dets atomprogram kun er beregnet til at producere energi til civile formål.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde