Den libyske leder, Muammar Gaddafis, søn er blevet udnævnt til koordinator af en gruppe af etniske, politiske og erhvervsmæssige ledere.
Det oplyser den libyske avis Oea.
Sønnen Saif al-Islam bliver dermed nummer to i magthierarkiet i Libyen.
Den 36-årige Saif al-Islams præcise beføjelser er ikke kendt, men hvis meldingen om hans forfremmelse til leder af de såkaldte folkelige lederskaber bekræftes, vil mange iagttagere konkludere, at han er kørt i stilling til at afløse faderen som øverste leder på et senere tidspunkt.
Det hedder i en tidligere erklæring, at Saif al-Islam skal have en rolle "i at bygge fremtidens Libyen".
Saif al-Islam er Muammar Gaddafis mest betroede udsending. Han menes at have spillet en nøglerolle, da Libyen overbeviste den amerikanske og den britiske regering om, at Libyen ønskede at komme ud af international isolation og var parat til at give afkald på masseødelæggelsesvåben for at nå dette mål.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned