Avis: Mand dræber sine to døtre og et barnebarn nær Oslo
Området omkring huset i Nes nordøst for Oslo blev afspærret tirsdag middag. Indenfor fandt mand fire døde, og politiet antager, at er tale om drab og selvmord. Foto: Fredrik Varfjell/Ritzau Scanpix
Politiet fandt fire døde uden for Oslo. De to kvinder var i 20'erne og 30'erne ifølge avisen VG.
Fire personer blev tirsdag fundet døde i et røgfyldt hus i kommunen Nes uden for Oslo.
Avisen VG skriver tirsdag aften, at den har erfaret, at det var en mand, der dræbte sine to døtre og et barnebarn. Efterfølgende tog han sit eget liv.
De fire var i familie med hinanden, lød det lidt tidligere fra politiet, og den ene af de døde kvinder var ansat i politiet, skrev nyhedsbureauet NTB.
De to døtre var i 20'erne og 30'erne ifølge VG.
Der er endnu ikke fastslået et motiv.
- Det er for tidligt at slå fast, men det ser ud som drab og selvmord, lød det lidt tidligere fra distriktets politimester, Cecilie Lilaas-Skaari.
- Alle de fire er i familie. En af de dræbte var ansat i Øst politidistrikt. Dette er en tragisk hændelse, som berører os alle.
- Det er en tung dag for Øst politidistrikt, som har mistet en kær kollega. Men vi tænker selvfølgelig allermest på hendes nærmeste, sagde hun.
Politiet rykkede ud med en større styrke, da alarmen gik tirsdag kort før middag om et røgfyldt hus.
- Vi rykker ud til en melding om en alvorlig hændelse. Boligen, vi ankom til, var røgfyldt. Vi har hentet fire personer ud, de er bekræftet døde, forklarede politiets indsatsleder, Magnus Hovelsrud Andersen, kort efter.
Det fik straks politiet til at efterforske sagen som drab.
Samtidig gik politiet ud med oplysninger om, at folk i området ikke skulle være ængstelige for at bevæge sig ud.
- Dette her vil blive en sorg for hele lokalsamfundet, siger den kommunale leder i Nes, Tove Nyhus.
Den lokale kirke holder åbent for alle dem, som har behov at komme, fortæller hun.
- Der er et kriseteam på plads sammen med præsten og personale fra kirken ifølge Nyhus.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet