Avis: Nordkorea overvejer topmøder med Japan og Rusland
Japan overvejer angiveligt at bede om et møde mellem premierminister Shinzo Abe (billedet) og Kim Jong-un for at diskutere japanske borgere, der blev bortført af nordkoreanske agenter for årtier siden. Foto: Reuters/Issei Kato/arkiv
Reuters/Issei Kato/arkiv
Foruden Sydkorea, USA og Kina overvejer Kim Jong-un at holde topmøder med Japan og Rusland, skriver avis.
Japan har luftet idéen om et bilateralt topmøde med den nordkoreanske regering.
Samtidig har nordkoreanerne internt diskuteret muligheden for et ledermøde med Japan og andre lande.
Det skriver den nationale japanske avis Asahi Shimbun torsdag.
Den nordkoreanske leder Kim Jong-uns regering har ifølge avisen diskuteret muligheden for topmøder med Japan, Rusland og andre lande med lederne af Det Koreanske Arbejderparti.
Avisen citerer en unavngiven nordkoreansk kilde samt dokumenter fra en briefing om sagen.
- Den japanske regering har udtrykt ønske om at være vært for et ledermøde via sammenslutningen af koreanske indbyggere i Japan, skriver avisen.
Ifølge Asahi Shimbun har Kim Jong-uns regering diskuteret muligheden for topmøder med Sydkorea, USA, Kina, Japan og Rusland i den rækkefølge.
Det er i forvejen kendt, at den nordkoreanske leder i april skal mødes med den sydkoreanske præsident, Moon Jae-in. Samtidig har USA's præsident, Donald Trump, lagt op til et topmøde med Kim i maj.
Onsdag bekræftede Kina, at Kim Jong-un har været på uofficielt besøg i landet fra søndag til onsdag lokal tid.
Det var ifølge Kinas statslige nyhedsbureau, Xinhua, den kinesiske præsident, Xi Jinping, der havde inviteret Kim Jong-un og hans hustru, Ri Sol-ju, på besøg i landet.
Det var Kim Jong-uns første kendte udlandsrejse, siden han blev leder af det lukkede land i 2011.
En japansk regeringskilde sagde til nyhedsbureauet Reuters i midten af marts, at Japan overvejer at bede om et møde mellem premierminister Shinzo Abe og Kim Jong-un for at diskutere japanske borgere, der blev bortført af nordkoreanske agenter for årtier siden.
De nordkoreanske briefingpapirer nævner ifølge Asahi Shimbun muligheden for et møde i Japan i begyndelsen af juni.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker