USA's præsident, Barack Obama, har godkendt, at der sammensættes et hold af højt uddannede forhørsledere, som skal udspørge terrormistænkte.
Det skriver avisen Washington Post mandag.
Bladet citerer højtstående kilder i Obamas regering for at sige, at beslutningen er del af en omfattende reform af den amerikanske politik om tilbageholdelse og afhøring i bekæmpelsen af international terror.
Det nye hold kommer til at bestå af folk fra organer inden for efterretninger samt lov og orden, og det får til huse hos forbundspolitiet FBI. Forhørslederne kommer til at høre under Det Hvide Hus' nationale sikkerhedsråd og ikke som hidtil efterretningstjenesten CIA. Det giver præsidenten bedre føling med praksis under afhøringerne.
Samtidig anbefaler det amerikanske justitsministerium, at næsten et dusin sager om mishandling af terrormistænkte genåbnes. Det sker efter, at der er kommet nye detaljer frem om overgreb i 2004. Det nye skridt, som avisen New York Times rapporterer om mandag, kan i yderste konsekvens føre til retssager mod blandt andet CIA-medarbejdere.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned