Avis: Obama tager til London for at bede briter blive i EU
USA har stor interesse i, at Storbritannien fortsat er med i EU. Obama planlægger besøg i april, forlyder det.
Det er ikke blot i toppen af EU-systemet i Bruxelles, at man håber på, at Storbritannien forbliver en del af EU, når medlemskabet skal til afstemning i juni.
Det gør USA's præsident, Barack Obama, tilsyneladende også.
Ifølge den britiske avis The Independent on Sunday kommer Obama til London i april i et forsøg på at overbevise briterne om at blive i EU.
EU er på trods af flere års økonomisk træden vande fortsat verdens største handelsblok, og det vil derfor være en sten i skoen for USA, hvis EU's næststørste nationale økonomi går solo.
Ifølge de fleste meningsmålinger frem mod afstemningen er de godt 60 millioner briter delte, om hvorvidt de skal være med i EU.
Barack Obama skal efter planen besøge en teknologimesse i Tyskland i slutningen af april, og ifølge The Independent on Sundays kilde til historien vil Obama enten besøge London før eller efter messen.
- Det ville være ret overraskende, hvis han ikke bad briterne om at blive i EU, er kilden med kendskab til sagen citeret for at sige i avisen.
Hverken Det Hvide Hus i Washington eller premierminister David Camerons kontor har villet kommentere historien over for avisen eller Reuters.
Den britiske folkeafstemning om fortsat EU-medlemskab finder sted 23. juni.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned