Avis: Syriens regering bruger Scud-missiler
Syriske regeringsstyrker, der er loyale mod præsident Bashar al-Assad, har affyret flere Scud-missiler mod oprørere i de seneste dage, siger kilder i præsident Barack Obamas administration til avisen The New York Times.
Anvendelsen af Scud-missiler betegnes som en betydelig eskalering af konflikten i Syrien, hvor der er dræbt over 40.000 mennesker under den næsten to år lange konflikt, der truer med at destabilisere situationen i Mellemøsten.
En amerikansk regeringskilde siger, at Scud-missiler er blevet affyret fra Damaskus-området mod mål i det nordlige Syrien.
- Det totale antal er formentligt seks stykker nu, siger kilden, som tilføjer, at der ikke er sikre oplysninger om, hvor mange der er dræbt eller såret af missilerne.
Scud-missilerne, som stammer fra sovjetæraen, er blevet sendt mod oprørere i Syriens Frie Hær, er en af største oprørsgruppe.
Scud-missilerne har en rækkevidde på mange hundrede kilometer og blev gjort verdenskendte af Iraks Saddam Hussein under den første Golfkrig.
Det er tilsyneladende første gang, at Assad-regeringen har affyret missilerne mod mål i Syrien.
Kilderne i Washington siger ikke, hvor oplysningerne om missilerne stammer fra, men amerikanske efterretningstjenester har meget nøje fulgt udviklingen i Syrien med blandt andet overvågning fra luften.
- Obama-administrationen anser anvendelse af Scud-missiler for at være en alvorlig optrapning af konflikten, og det viser også, at der er øget pres mod Assad, da Scud-missiler overvejende er defensive våben.
Militæreksperter siger, at den nye udvikling kan være udtryk for, at Assad-styrets fly har været for sårbare over for anti-luftskyts.
I de seneste uger har oprørsgrupper indtaget militære baser og erobret anti-luftskyts, der er blevet anvendt mod luftvåbnet.
En ekspert mener, at missilerne måske er blevet taget i brug for at ødelægge militærbaser og deres arsenaler af våben for at hindre, at de falder i oprørerens hænder.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned