Avis: Trump bremser finansiering af syrisk genopbygning
Præsident Donald Trump annoncerede på et besøg hos fabriksarbejdere i Ohio torsdag, at han til trække amerikanske tropper ud af Syrien "meget snart". Nu stopper han ifølge The Wall Street Journal for hjælpemidler øremærket Syrien. Foto: Scanpix/Nicholas Kamm/arkiv
Scanpix/Nicholas Kamm/arkiv
Ifølge The Wall Street Journal har præsidenten indefrosset 200 millioner dollar, der var øremærket Syrien.
USA's præsident, Donald Trump, har fredag indefrosset mere end 200 millioner dollar, der var øremærket genopbygning af områder i Syrien.
Det skriver avisen The Wall Street Journal.
Trump traf ifølge avisens oplysninger beslutningen, efter at han havde læst en nyhedsartikel, hvor det fremgik, at USA for nylig har afsat yderligere 200 millioner dollar til genopbygningsarbejdet i Syrien.
Trumps administration er tilsyneladende i gang med at genoverveje USA's engagement i Syrien.
På et besøg hos fabriksarbejdere i Ohio sagde præsidenten torsdag, at USA "meget snart" vil trække sine tropper ud af det krigshærgede land.
Det var den nu fyrede udenrigsminister Rex Tillerson, der i februar annoncerede, at han vil afsætte yderligere 200 millioner til Syrien.
Det skete på et møde med koalitionen mod Islamisk Stat i Kuwait.
Donald Trump har sagt til sine rådgivere, at han ønsker at trække de amerikanske tropper ud af Syrien snart.
Det oplyser to kilder fra Trumps administration fredag. En kilde bekræfter over for nyhedsbureauet Reuters, at præsidenten har indefrosset midler, der skulle være gået til Syrien.
En talsmand for Det Hvide Hus' nationale sikkerhedsråd, siger, at "på linje med præsidentens vejledning har udenrigsministeriet løbende revurderet det passende niveau for bistand, og hvordan den bliver anvendt bedst".
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker