Avis: Trump gør sig klar til at fyre sikkerhedsrådgiver
Donald Trump vil erstatte sin nationale sikkerhedsrådgiver, H.R. McMaster (på billedet), skriver Washington Post. Foto: Reuters/Brendan Mcdermid
Reuters/Brendan Mcdermid
Trump leder efter en afløser til USA's nationale sikkerhedsrådgiver, H.R. McMaster, skriver Washington Post.
USA's præsident, Donald Trump, har besluttet at erstatte sin nationale sikkerhedsrådgiver, H.R. McMaster.
Det skriver Washington Post.
Dermed forbereder den amerikanske præsident endnu en udskiftning i sin stab. Så sent som tirsdag fyrede han udenrigsminister Rex Tillerson.
Donald Trump skal dog først have en afløser til McMaster klar. Derfor forventes sikkerhedsrådgiveren ikke at forlade posten med det samme.
Allerede i begyndelsen af marts var der forlydender om, at McMaster var på vej ud. De blev dog afvist af Sarah Sanders, talsmand i Det Hvide Hus.
I historien fra Washington Post citerer avisen fem personer, der mener at have kendskab til planen om at erstatte McMaster.
Ifølge dem overvejer Trump adskillige kandidater til at tage over for efter McMaster. Blandt dem er den tidligere FN-ambassadør John Bolton og Keith Kellogg, der er stabschef i det nationale sikkerhedsråd.
I forbindelse med Trumps fyring af Rex Tillerson indikerede præsidenten, at det ikke var helt slut med at foretage udskiftninger.
Washington Post skriver, at Trump aldrig er kommet godt overens med McMaster.
Blandt andet skal præsidenten have givet udtryk for, at McMaster, der er tidligere general i hæren, er for rigid. Trump er angiveligt også træt af, at rådgiverens briefinger er for lange og virker irrelevante.
McMaster har siddet på posten som sikkerhedsrådgiver siden februar 2017.
Dengang gik Michael Flynn af efter at have misinformeret vicepræsident Mike Pence om samtaler med Rusland.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde