Britiske specialstyrker har de seneste seks måneder uddannet elitesoldater i Libyen. Det skriver flere britiske aviser.
Det britiske specialkorps SAS har fået ordre til at lære fra sig over for et libysk elitekorps, rapporterer dagbladet The Daily Telegraph. Et hold på op mod 14 SAS-soldater har undervist i terrorbekæmpelse, hedder det.
Kilder i SAS siger, at de ikke er glade for aftalen, som efter deres opfattelse kan have forbindelse til den kontroversielle løsladelse af Abdelbaset al-Megrahi, den eneste mand, som er dømt for terrorbomben mod et passagerfly over Lockerbie i Skotland i 1988.
Det hedder, at aftalen om specialstyrkernes uddannelse blev indgået af den daværende britiske premierminister Tony Blair under et besøg hos Libyens leder, Muammar Gaddadi, i 2004. Dengang blev Megrahis skæbne også drøftet.
Det britiske forsvarsministerium udtaler sig normalt ikke om specialstyrkernes aktiviteter.
Storbritanniens udenrigsministerium siger til avisen Daily Mail, at "vi har et kontinuerligt samarbejde med Libyen på forsvarsområdet".
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned