- Hollande, som forbundskansler Angela Merkel ville undgå for enhver pris, er blevet præsident i stedet for hendes yndling, hedder det i lederen i Financial Times Deutschland.
I Berlin ser avisen Tagesspiegel også Hollandes sejr som farlig for Merkel:
- Det er som om, Frankrig symbolsk forlader Nordeuropa til fordel for Sydeuropa, når det gælde budgetdisciplin. Tyskland har færre allierede nu, hedder det.
Hollande ved, at Europa følger udviklingen i Frankrig.
- Men jeg tror, at der i mange europæiske landes befolkninger er lettelse nu, siger Hollande.
Han gjorde det klart, at vækst og job må prioriteres højere - også selv om det medfører mindre disciplin i gældsaftalerne.
Den moderate socialist vandt valget med 51,7 procent af stemmerne på en bølge af udbredt vrede og bekymring over den økonomiske krise, som har ført til 10 andre europæiske lederes fald siden 2009.
Allerede 20 minutter efter valglokalerne lukkede, erkendte Nicolas Sarkozy sit nederlag og gjorde det klart, at hans dage som toppolitiker er forbi.
François Hollande, blev hyldet på den symbolske Bastilleplads i det centrale Paris, da han sent søndag kom til den franske hovedstad for at forberede magtskiftet.
- I er meget mere end en befolkning, som ønsker forandring. I er allerede en bevægelse, som er ved at rejse sig over hele Europa og måske i hele verden, sagde Hollande til den jublende folkemasse, som festede til langt ud på natten.
Tidligere havde Hollande holdt sin sejrstale i sin lille hjemby Tulle, som i nogle timer var i hele verdenspressens søgelys.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned