Aviser: Merkels ministerium i Berlin er ikke Kreml
Den schweiziske avis Die Neue Zürcher Zeitung skriver i en lederkommentar til USA's påståede aflytning af forbundskansler Angela Merkels mobiltelefon, at der er sket en fejltagelse.
- Når den amerikanske regering står over for alle disse beskyldninger, så må den tænke over det berømte udsagn fra Napoleons politichef Fouché, at "hvad der er værre end en forbrydelse, er en fejltagelse."
Avisen pointerer, at de politiske skadevirkninger ved en sådan sag er langt større end gevinsterne, da demokratiske stater ikke holder hemmeligheder for sig selv ret længe ad gangen.
- Blot at vide det lidt før medierne, hvilket træk Merkel overvejer, retfærdiggør ikke en ny transatlantisk istid. Det tyske kanslerministerium er ikke Kreml."
Den hollandske avis "De Telegraaf" skriver, at både Angela Merkel og præsident Barack Obama undervurderer NSA-sagen, som er pinlig for USA og et politiske problem for Merkel.
I Paris skriver Le Monde, at præsident François Hollande allerede inden beskyldningerne om aflytningen af Merkels mobiltelefon havde besluttet sig for at tage NSA's spionage op ved EU-topmødet.
- Nu har han Merkel med sig. En pinlig situation for Washington. Det er alt andet lige sjældent, at de to sværvægtere i EU går sammen om offentligt at afstraffe Obama-regeringen, skriver avisen.
I den tyske hovedstad skriver Berliner Zeitung, at "den, der ønsker fortrolighed og venskab, kan ikke gå bag ryggen på sin partner og udspionere ham."
Avisen skriver, at Merkel, som lægger særlig stor vægt på venskabet med USA, ikke vil kunne glemme sagen, og at billedet af den så beundrede nobelfredsprismodtager Barack Obama fortoner sig mere og mere.
/ritzau/DPA
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie