Haitis tidligere diktator Jean-Claude "Baby Doc" Duvalier har lukket sig inde på et hotel i den haitianske hovedstad, Port-au-Prince. Her modtager han en lang række støtter, mens hans tilbagevenden til hjemlandet skaber mange spekulationer.
Baby Doc vendte hjem sent søndag aften, efter at være blevet fordrevet fra landet for 25 år i en regn af anklager om korruption, drab på politiske modstandere og at have misbrugt statens midler.
Menneskerettighedsgrupper har forlangt, at Duvalier kommer for retten for sine forbrydelser, men retssystemet ligger i ruiner efter et kaotisk præsidentvalg, der i øjeblikket er uden vinder og samtidig undersøges for svindel.
- Eksil er forbudt i den haitianske forfatning. Alle statsborgere kan vende hjem til deres land, men det betyder selvfølgelig også, at alle statsborgere er underlagt haitiansk lov, siger Haitis premierminister, Jean-Max Bellerive.
- Hvis der er retslige procedurer, som involverer Duvalier, så vil retsvæsenet gøre, hvad det skal, siger han.
Journalister har forsamlet sig uden for Baby Docs hotel, men det er kun tidligere personer fra regimet, familiemedlemmer og støtter, der har haft lejlighed til at tale med Duvalier.
Baby Docs talsmand, Henri-Robert Sterlin, fastholder, at der vil blive afholdt et pressemøde med den tidligere diktator.
En fransk diplomat i Port-au-Prince siger, at Baby Doc har booket en returbillet til Frankrig den 20. januar.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde