Politiet i Grækenland har anholdt tre mænd og en kvinde fra Bulgarien, fordi de tre bulgarere forsøgte at sælge en blot tre dage gammel baby.
To græske betjente optrådte under dække som interesserede købere af det lille barn, der havde en pris på 14.000 euro (105.000 kroner).
I stedet blev børnehandlerne så anholdt i den nordgræske by Xanthi, skriver græske medier, som også kan fortælle, at handlen med børn mellem de to EU-lande Bulgarien og Grækenland tilsyneladende blomstrer.
Trafikken går med babyer fra Bulgarien til barnløse par i Grækenland, og medierne oplyser, at også læger er indblandet i den ulovlige menneskehandel.
Den tre dage gamle baby, der kostede 14.000 euro, er nu i myndighedernes varetægt.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker