Badeby på Korsika bliver den tredje til at forbyde burkini
På strande i tre forskellige franske kommuner er det forbudt at tage en dukkert iført en muslimsk badedragt.
Borgmesteren i den franske kommune Sisco følger i fodsporene på to andre kommuner i landet og gør det forbudt at gå på stranden i en burkini. Det er en badedragt, som særligt muslimske kvinder bruger.
Beslutningen kommer efter voldsomme kampe på en strand, hvor lokale fra området kom op at slås med tre muslimske familier, skriver The Guardian.
Sisco ligger på øen Korsika, og borgmester Ange-Pierre Vivoni siger, at et forbud mod burkini er nødvendigt. Det skal beskytte borgerne og de indbyggere, der har nordafrikansk baggrund.
- Folk her føler sig provokeret af den slags, siger han til BFM-TV ifølge Reuters.
Vivoni er den første socialdemokrat, der gør brugen af burkini forbudt.
Han siger, at det nye forbud ikke er målrettet muslimer, men at han vil af med islamister på øen.
Det er fortsat usikkert, om optøjerne på stranden bunder i, at en kvinde var iført en burkini. Hverken politi eller anklagere har sagt, at det var tilfældet.
Fire personer blev behandlet på hospitalet efter urolighederne. En af ofrene var en gravid kvinde.
Cannes var den første kystby til at forbyde badetøjet, der dækker hele kroppen. Siden fulgte Villeneuve-Loubet, der som Cannes ligger syd for Nice.
Argumenterne her er, at den muslimske heldragt ikke "respekterer de sociale normer og et sekulært samfund", og at det er "uhygiejnisk" at svømme fuldt påklædt.
Forbuddene har fået flere organisationer på barrikaderne, og organisationen CCIF, en paraplyorganisation for grupper imod islamofobi, vil udfordre loven ved en fransk domstol.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned