Den spanske flåde har sluttet sig til eftersøgningen af snesevis af afrikanske bådflygtninge, der savnes, efter at deres båd kæntrede nær den spanske ø Perejil ud for Marokko.
11 ud af mellem 40 og 60 bådeflygtninge er blevet fundet i live, mens ligene af otte bådflygtninge er blevet bjærget.
- Desværre sker den her slags ting, og selvfølgelig er den spanske kystvagt og de væbnede styrker involveret i denne triste og tragiske eftersøgning, siger Spaniens forsvarsminister, Carme Chacon.
Bådflygtningenes spinkle båd blev fundet nær Perejil lørdag.
Ifølge netaviser var de fleste af de ombordværende fra Nigeria.
Titusinder af indvandrere er nået frem til de spanske kyster i de senere år, mens tusinder af andre menes at være druknet eller er døde af udmattelse i forsøget på at nå til Europa.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker