Khawaja har nemlig i 57 dage sultestrejket i protest mod sin fængsling, og kroppen sætter oftest ud efter 60 dage uden ernæring.
Det siger professor i klinisk ernæring ved Rigshospitalet, Jens Kondrup.
Han henviser til erfaringer fra 10 IRA-fanger, der sultestrejkede i starten af 1980'erne.
- De ti fanger fra dengang døde i gennemsnit efter 60 dages sultestrejke, nogle døde lidt tidligere, andre lidt senere, siger Jens Kondrup.
- Jeg vil mene danskeren i Bahrain er i alvorlig livsfare, siger Jens Kondrup.
Dermed risikerer al-Khawaja at dø, inden der falder en afgørelse fra en højere appeldomstol den 23. april.
Dansk-bahraineren har indtaget vand under sin lange sultestrejke, og det samme gjorde IRA-fangerne.
- Ellers havde de ikke kunnet holde til det så længe, det samme gælder for dansk-bahraineren. Derfor er de to sager sammenlignelige, siger Jens Kondrup.
Under en sultestrejke mister den menneskelige organisme først fysisk kraft.
- Derefter bliver den sultestrejkende apatisk og tager sig ikke af det, der sker omkring ham. Efterhånden glider de langsomt ind i døden. Det sker efterhånden, som kroppens depoter er brugt op.
- Det går så længe man har fedtvæv tilbage i kroppen. Det er fedtvævet, der afgør, hvor længe man kan holde til det.
- Når fedtvævet er brugt, begynder kroppen hurtigt at nedbryde de proteiner der er i organer som hjerte og nyre, og organerne holder op med at virke, forklarer Jens Kondrup, der er overlæge ved Rigshospitalets ernæringsenhed.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde