Balkans Lady Macbeth er død
Hele familien samlet til indsættelsesceremoni i juli 1997, da Slobodan Milosevic (t.v.) blevet taget i ed som jugoslavisk præsident. Ved siden af ham er det hustruen Mirjana Markovic, og i baggrunden står parrets to børn, datteren Marija og sønnen Marko. Foto: Petar Kujundzic/Reuters
Petar Kujundzic/Reuters
Slobodan Milosevics enke, som menes at have haft en betydelig indflydelse på sin mands politik, er død, 76 år.
Enken efter den tidligere serbiske leder Slobodan Milosevic, Mirjana "Mira" Markovic, er død, 76 år.
Det rapporterer statsligt serbisk tv. Nyheden bekræftes af en ven af familien. Det er ikke umiddelbart oplyst, hvad dødsårsagen er, men serbiske medier skriver, at hun har været meget syg og døde på et hospital i Rusland.
Markovic har levet i eksil i Rusland siden 2003.
Dengang flygtede hun fra Serbien, to år efter at hendes mand var blevet udleveret til retsforfølgelse ved krigsforbrydertribunalet i Haag.
Serbisk politi havde sigtet Markovic for magtmisbrug og smuglervirksomhed.
Hun blev desuden nævnt som en mulig mistænkt i drabet på den tidligere serbiske præsident Ivan Stambolic i 2000.
Rusland gav hende og sønnen Marko politisk asyl i 2008, efter at Serbien havde udsendt en international arrestordre på dem for storstilet cigaretsmugling.
Markovic, der var leder af partiet Jugoslavisk Venstre, havde en ikke ubetydelig politisk indflydelse på sin mand.
Milosevic var i 13 år den øverste politiske leder i Serbien og det daværende Jugoslavien og var anklaget for at have en stor del af skylden i de etniske konflikter, der udviklede sig til blodige krige på Balkan i 1990'erne.
Medier på Balkan har ofte kaldt Mira Markovic "den røde heks" eller "Balkans Lady Macbeth".
Milosevic døde i sin celle af et hjertestop i 2006, inden han nåede at blive dømt for anklager om folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker