En seksårig amerikansk dreng, som man frygtede var steget til vejrs i familiens hjemmelavede heliumballon, er fundet i god behold. Han havde gemt sig i en papkasse i familiens garage i Fort Collins i Colorado.
Millioner af amerikanere så i flere timer torsdag med i det formodede drama på tv-stationerne, som fulgte ballonens færd i op til to kilometers højde, inden den landede på en mark - uden nogen dreng om bord.
Den seksårige Falcon Heenes storebror havde ifølge politiet set Falcon kravle om bord i ballonen, inden den steg til vejrs.
Da ballonen blev fundet tom, frygtede myndighederne det værste. Men kun indtil sheriff i Larimer County, Jim Alderdeen, modtog en opringning om, at Falcon var fundet i god behold hjemme i garagen.
- Drengen har været der hele tiden. Det er ikke første gang, vi har været involveret i en eftersøgning af et barn, hvor barnet gemmer sig af frygt for konsekvenserne, når det opdager, at en eftersøgning er i gang, fortæller sheriffen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker