Ballonskipper dræbt i ulykke i Belgien

En ballonskipper blev dræbt og hans fem passagerer såret, da deres luftballon forulykkede i Belgien.

Luftballonen fløj i nærheden af byen Brügge, da en kraftig vind greb fat i den og sendte den direkte mod jorden, skriver Het Nieuwsblad.

Passagererne blev kastet ud af kurven og blev alle kvæstet, to af dem alvorligt, skriver avisen.

Ballonskipperen blev derimod i kurven, som havnede i en fem meter bred kanal. Manden druknede, tilsyneladende fordi han havnede under kurven og ikke kunne komme op.

Ulykken skete ved 21-tiden fredag aften.

Det er ikke umiddelbart klart, hvor stor højde luftballonen fløj i, da den styrtede mod jorden.

/ritzau/

En er omkommet og fem kvæstet, efter en luftballon styrtede til jorden i Belgien.

Offentliggjort Sidst opdateret