Det ødelæggende jordskælv i Haiti er "den alvorligste humanitære krise", FN har oplevet i årtier, siger verdensorganisationens generalsekretær, Ban Ki-moon.
Han rejser søndag til Haiti for med egne øjne at se de omfattende skader efter tirsdagens jordskælv, der blev målt til 7,0 på richterskalaen.
- Jeg tager til Haiti med et meget tungt hjerte for at udtrykke FN's solidaritet og fulde støtte til Haitis befolkning, sagde Ban til de journalister, der er med ham på rejsen til katastrofeområdet.
Generalsekretæren tilføjer, at de tre vigtigste opgaver er at redde så mange mennesker som muligt, at få nødhjælp ind i form af mad, vand og medicin samt koordinere den omfattende hjælpeindsats.
Omkring 100.000 mennesker frygtes dræbt, men ingen myndigheder har på nuværende tidspunkt fuldt overblik over katastrofen. Det er også en af de værste ulykker nogensinde for FN, der har bekræftet at 40 ansatte er omkommet. Næsten 330 andre er fortsat savnet, og Ban Ki-moon siger, at FN må "forberede sig på det værste" angående deres skæbne.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker