Ban Ki-moon maner til ro i Brasilien efter ballade om præsident
Brasiliens myndigheder må følge loven og forfatningen, siger Ban Ki-moon efter suspendering af præsidenten.
FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, maner til ro og opfordrer til dialog i Brasilien, hvor Dilma Rousseff torsdag blev suspenderet fra præsidentposten.
Ban "stoler på, at landets myndigheder vil ære Brasiliens demokratiske processer og rette sig efter loven og forfatningen". Generalsekretæren følger udviklingen i landet tæt, siger hans talsmand i en udtalelse.
Med et solidt flertal stemte overhuset i Brasiliens parlament, Senatet, torsdag for at suspendere Rousseff fra landets øverste embede og lade en rigsret tage stilling til anklager om, at hun har lukket huller i budgetterne med lånte penge fra de statslige banker.
Efter afstemningen rettede Rousseff en skarp kritik mod beslutningen, som hun betegner som "et kup", og lovede, at hun vil blive ved med at kæmpe imod denne "historiske uretfærdighed".
- Jeg har sikkert begået fejl, men jeg har ikke begået nogen forbrydelse, sagde Rousseff i en tv-transmitteret tale efter et dramatisk døgn i brasiliansk politik.
Hun opfordrede samtidig sine tilhængere til at vise deres modstand mod beslutningen, men understregede, at det skal ske på fredelig vis.
Onsdag aften var der sammenstød mellem politi og Rousseff-tilhængere i hovedstaden Brasilia, men landet var roligt torsdag.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker