Bander hærger tunesisk by

Bander bevæbnet med knive og kæppe har angrebet regeringsbygninger og truet indbyggerne i byen Gessrine i Tunesien, rapporterer vidner og statslige medier.

Banderne nedbrændte et ungdomscenter og flere andre bygninger i Gessrine i den centrale del af Tunesien.

En strejke betød, at ingen betjente var til stede i byen. Tunesiens hær har kæmpet for at genoprette ro og orden i byen.

Ugelange demonstrationer tvang Tunesiens præsident, Zine al-Abidine Ben Ali, til at flygte ud af landet den 14. februar efter 23 år ved magten.

Men demonstrationerne er fortsat, da mange tunesere føler, at overgangsregeringen minder for meget om det gamle regime.

/ritzau/Reuters

En by i det centrale Tunesien er blevet hærget af bander, der nedbrænder regeringsbygninger.

Offentliggjort Sidst opdateret