En højtstående leder af de rødklædte demonstranter i den thailandske hovedstad, Bangkok, giver op og overgiver sig.
- Jeg siger undskyld til jer alle, men jeg ønsker ikke flere tab. Jeg er også knust. Vi vil give op, sagde lederen Jatuporn Prompan til sine tilhængere i Bangkok-kvarteret, hvor demonstranterne har opholdt sig i ugevis.
Kort efter at have talt til tilhængerne, skrev de internationale nyhedsbureauer, at mindst fire protestledere har overgivet sig til politiet.
Den thailandske hær, der natten til onsdag dansk tid rykkede ind i kvarteret for at tvangsfjerne demonstranterne, har fået delvist kontrol med området. Men mindst fem mennesker meldes dræbt under offensiven, og mange - over 50 - er såret.
Blandt andet har tre granateksplosioner i området såret to soldater og en canadisk journalist.
Men samtidig er der meldinger om uroligheder andre steder i Thailand. I Udon Thani i det nordlige Thailand har regeringsfjendtlige demonstranter angiveligt stormet et kommunekontor og stukket ild til en bygning.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde