Premierministeren i Bangladesh, Sheikh Hasina, siger til andre ledere i verden, at de fattige lande ikke kan acceptere fiasko på klimatopmødet i København i december.
Hasina kommer med udtalelsen på et videomøde med seks andre regeringschefer, heriblandt Storbritanniens Gordon Brown og Australiens Kevin Rudd.
Også FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, deltog i videokonferencen, som var arrangeret af Copenhagen Commitment Circle og havde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) som vært.
- Vi kan ikke acceptere fiasko på topmødet i København, siger Hasina.
- De mest sårbare lande og de mindst udviklede land er bekymret for, at deres legitime krav bliver tilsidesat på grund af uenighed under klimaforhandlingerne mellem udviklede lande og udviklingslande, siger den bangladeshiske premierminister.
Hun beder de rige lande om at hjælpe de fattige såsom Bangladesh til at overvinde følgerne af den globale opvarmning på samme måde, som de ydede bistand under den internationale finanskrise.
Bangladesh er et af verdens fattigste lande. Flere eksperter vurderer, at 20 millioner mennesker bliver tvunget til at flytte, fordi klimaændringer får vandstanden i havet til at stige.
Det mislykkedes senest for de førende økonomier lørdag at nå til enighed om omfanget af klimahjælp fra rige til fattige lande. De førende økonomier diskuterede finansiering på G20-finansministermødet i Skotland.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde