Bangladesh fordømmer metroangreb i New York
En 27-årig mand fra Bangladesh formodes at stå bag angreb i New York mandag. Foto: /ritzau/AP/Andres Kudacki
/ritzau/AP/Andres Kudacki
En formodet gerningsmand fra Bangladesh fik lovligt ophold i 2011 i USA. Han angreb mandag en metrostation.
Regeringen i Bangladesh fordømmer angrebet på en metrostation i New York mandag.
- Bangladesh er engageret i sin erklærede politik om "nul tolerance" overfor terrorisme og fordømmer terrorisme og voldelig ekstremisme i alle former og manifestationer overalt i verden inklusive mandag morgens hændelse i New York, lyder det i en pressemeddelelse fra regeringen.
Reaktionen kommer, efter at det er kommet frem, at det var en 27-årig immigrant fra Bangladesh, der mistænkes for at have stået bag et bombeangreb i New York.
Den 27-årige havde spændt en hjemmelavet rørbombe fast på kroppen, der gik af i myldretiden ved en metrostation.
Bomben skadede tre personer i mindre omfang. Den 27-årige er selv blevet alvorligt skadet og er indlagt.
Ifølge de amerikanske myndigheder kom han til USA i 2011, hvor han fik lov at opholde sig i USA permanent.
Han kom ind i USA med et visum, der var givet, fordi han er i familie med en amerikansk statsborger.
Ifølge anonyme kilder i de amerikanske myndigheder, der har udtalt sig til AP, har den mistænkte set på propaganda fra den militante gruppe Islamisk Stat online.
Han skulle dog ikke have haft direkte kontakt med gruppen.
Den mistænktes familie har udsendt en meddelelse til de amerikanske medier, hvori det hedder, at familien er knust og dyb ked af den skade, som angrebet har medført.
Angrebet har fået den amerikanske præsident, Donald Trump, til at understrege, at der er et "akut behov" for, at Kongressen får gennemført en indvandringsreform.
En indvandringsreform er et af Trumps valgløfter, som han endnu ikke har kunnet opfylde.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned