Ofrene for finanskrisen bliver ved med at kollapse i den amerikanske bankverden, og nu er bank nummer 100 bukket under alene i år. Det runde tal blev nået, da det statsstyrede Federal Deposit Insurance Corporation, FDIC, overtog styringen med Partners Bank i Florida. Det beretter BBC.
Ikke siden 1992 er så mange banker kollapset på så kort tid, og der ventes at komme flere til, fordi mange banker stadig betaler prisen for at have lånt penge ud til kunder, som ikke kan betale dem tilbage. FDIC sikrer, at de mange kunder i banken ikke mister deres opsparinger.
En del af de pengeinstitutter, som har måttet give op, er små lokale banker. Men også store investeringsbanker har været hårdt ramt. Det mest markante krak kom, da Lehman Brothers kollapsede for lidt mere end et år siden.
En anden af de helt store banker på Wall Street, Merril Lynch, blev reddet fra undergang, da den blev opkøbt af Bank of America i begyndelsen af året.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned