Det siger seniorstrateg Henrik Drusebjerg fra Nordea. Derfor betyder det mindre, at det internationale ratingbureau Fitch tirsdag hævede sin langsigtede kreditvurdering af Grækenland til karakteren "B-", vurderer han.
- Man skal være meget optimistisk for at mene, at faren er ovre. Den Internationale Valutafond, IMF, har vurderet, at der er stor risiko for en græsk statsbankerot, selv om deres statsgæld i 2020 falder til 120 procent af BNP, siger Henrik Drusebjerg.
Han venter, at trojkaen af IMF, EU og Den Europæiske centralbank ECB, vil vurdere, at de græske besparelser ikke har givet det ønskede resultat.
Efter Grækenlands aftale om gældslettelse med private banker, gav eurozonens finansministre lov at udbetale 35,7 milliarder euro (godt 250 milliarder kroner) af den anden store redningspakke til Grækenland på 130 milliarder euro.
Grækenland får svært ved at rette skuden op af to grunde, mener Nordeas seniorstrateg.
- Græsk økonomi er ekstremt ensidig og drevet af turisme. Ingen anden økonomisk sektor kan effektiviseres, så konkurrenceevnen kan forbedres. Så kvæler de mange reformer den økonomiske vækst i det græske samfund, siger Henrik Drusebjerg.
Han er uenig med mange iagttagere, som vurderer, at en græsk statsbankerot er kommet længere væk med gældsaftalen, så en ny politisk fase kan begynde med den kommende valgkamp i Grækenland.
Danmark er med i den eksklusive klub af lande, som kan bryste sig af den eftertragtede AAA-karakter hos alle kreditvurderingsinstitutter.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned