Bankskat skal finansiere udbygning af Sveriges forsvar
Sveriges banker kommer nu til at bidrage til en styrkelse af landets forsvar. Der er tale om den største oprustning af forsvaret i årtier, pointerer forsvarsminister Peter Hultqvist, der er socialdemokrat ligesom finansministeren. (Arkivfoto) Foto: Soren Andersson/Ritzau Scanpix
Soren Andersson/Ritzau Scanpix
- Der er tale om den største oprustning af forsvaret i årtier, pointerer forsvarsminister Peter Hultqvist.
Sveriges finansminister, Magdalena Andersson, siger, at regeringen vil indføre bankskat, som skal være med til at finansiere nye store satsninger i det svenske forsvar.
- Der er muligheder for at beskatte bankerne hårdere, end det sker i dag, siger Andersson, som henviser til, at de fire største banker havde en overskud på 112 milliarder svenske kroner (78 milliarder kroner) sidste år.
- Bankerne kommer nu til at bidrage til en styrkelse af Sveriges forsvar, lyder det fra regeringen.
- Der er tale om den største oprustning af forsvaret i årtier, pointerer forsvarsminister Peter Hultqvist, der er socialdemokrat ligesom finansministeren.
Blandt de nye satsninger er et nyt regiment på Gotland og en øget kapacitet til at jage ubåde.
Den svenske regering består af Socialdemokraterna og Miljøpartiet, som har Centerpartiet og Liberalerna som samarbejdspartnere.
Socialdemokraterna fremlagde lørdag planerne for nye investeringer i forsvaret. De indebærer, at forsvaret får fem milliarder svenske kroner (omkring 3,47 milliarder danske kroner) årligt fra 2022 frem til 2025.
Det modsvarer et budget for det militære forsvar på 84 milliarder svenske kroner (godt 58 milliarder danske kroner) i 2025.
Pengene skal anvendes til at opruste kampstyrke, og antallet af ansatte i forsvaret skal øges fra de nuværende 60.000 personer til 90.000 - inklusive hjemmeværn og civile ansatte.
- Vi har et bedre og stærkere forsvar i dag end i 2014, men der er stadig meget at gøre, siger Hultqvist, som tilføjer:
- Dette er et vigtigt signal for Sverige at sende - til vore partnere og vort nærområde. Vi fortsætter med at styrke vor militære formåen.
Sverige genindførte værnepligten i 2017.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker