Banksy afslører muligvis fornavn i 20 år gammelt interview
Blandt Banksys mest kendte værker er et af en demonstrant, der kaster med blomster i Betlehem på Vestbredden. (Arkivfoto). Foto: Thomas Coex/Ritzau Scanpix
- Det er Robbie, siger Banksy i 20 år gammelt interview, da han af journalist bliver spurgt om sit navn.
Den hemmelighedsfulde kunstner Banksy har tilsyneladende afsløret sit fornavn i et 20 år gammelt BBC-interview.
Da han af en BBC-journalist bliver spurgt, om han hedder Robert Banks, svarer han:
- Det er Robbie.
Banksy begyndte som graffitimaler i byen Bristol, men er med tiden blevet verdenskendt.
Blandt hans mest kendte værker er "Girl With Balloon" af en pige, der rækker ud efter en hjerteformet ballon.
Andre kendte værker er "Kissing Coppers" af to kyssende politimænd og en demonstrant, der kaster med blomster på Vestbredden.
Banksy har efter mange års spekulationer aldrig afsløret sin identitet.
Selv om fornavnet nu formentlig er kendt, giver det stadig mulighed for, at Bansky kan være en række forskellige personer, som igennem tiden har været sat i forbindelse med kunstneren.
Således har tabloidmediet Mail on Sunday tidligere rapporteret, at Bristolkunstneren Robin Gunningham er Banksy.
Men også kunstneren og musikeren Robert Del Naja har været nævnt som en mulighed. Han er ligeledes graffitikunstner fra Bristol og er blevet kendt som medlem af bandet Massive Attack.
Udover at have skabt en række kendte motiver har Banksy også markeret sig med happenings.
Nok mest opsigtsvækkende var det værk, der i dag hedder "Love is in the Bin".
Det havde en indbygget mekanisme, der betød, at maleriet "Girl With Balloon" blev makuleret efter hammerslag på auktionshuset Sotheby's i 2018.
I 2021 blevet det makulerede værk solgt på en auktion i London for 18,58 millioner pund - hvad der dengang svarede til omkring 163 millioner kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned