USA's præsident Barack Obama er uventet kommet på besøg i Afghanistan. Han landede efter mørkets frembrud lokal tid på den amerikanske flybase Bagram nord for hovedstaden Kabul.
Det var planen, at Obama skulle flyve videre til Kabul i helikopter for at mødes med den afghanske præsident, Hamid Karzai.
Den del af besøget er aflyst på grund af dårligt vejr i området. I stedet skal Obama og Karzai tale sammen via en videokonference.
Vigtigste punkt på dagsordenen mellem de to præsidenter er en revidering af USA's fremtidige militære strategi i Afghanistan, som ifølge nyhedsbureauet Reuters vil blive offentliggjort den 13. december.
Efter planen varer Obamas besøg i Afghanistan tre timer. Han skal også mødes med ledende amerikanske militærfolk i landet og holde en tale til amerikanske soldater på Bagram basen.
Besøget i Afghanistan er holdt hemmelig af sikkerhedshensyn.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde