Reglerne for, hvornår USA kan tage atomvåben i brug, bliver strammet. Det siger den amerikanske præsident, Barack Obama, til avisen The New York Times.
Obama vil blandt andet binde USA til ikke at kunne benytte atomvåben mod lande, som ikke er i besiddelse af de kraftfulde våben. Også selvom der er tale om selvforsvar efter angreb mod USA.
- Vi vil gerne sikre, at vi fortsat bevæger os imod at være mindre afhængige af atomvåben og dermed sikre, at vores konventionelle våben er nok, siger Barack Obama, som kun vil bruge atomvåben i de mest ekstreme situationer. Barack Obama håber, at lande med planer om at angribe USA vil blive afskrækket af en kombination af traditionelle og nye våben, som ikke er atombaserede.
- Jeg har tænkt mig at bibeholde alle de værktøjer, der er nødvendige for at sikre, at det amerikanske folk er sikkert, siger Obama.
Til gengæld vil Obama lave undtagelser for de nye regler over for lande som Iran og Nordkorea, der ikke lever op til restriktionerne om ikke at udvide verdens atomvåbenarsenal.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned