Barbados skifter dronning Elizabeth ud med præsident
Storbritanniens prins Charles overværede indsættelsen af Sandra Mason, der bliver den første præsident i Barbados, efter at østaten tirsdag er overgået til at være en republik. Foto: Pool/ReutersPool/Reuters
Den caribiske østat Barbados er tirsdag overgået til at være en republik og har udnævnt sin første præsident.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Barbados er tirsdag officielt overgået til at være en republik fra tidligere at have været et konstitutionelt monarki. Dermed er dronning Elizabeth II ikke længere statsoverhoved for den caribiske østat.
Det har hun været i næsten 70 år, og også efter at Barbados i 1966 erklærede sig for en selvstændig nation.
Regeringen i Barbados besluttede i 2020, at landet skulle overgå fra konstitutionelt monarki til republik for at lægge sin smertefulde fortid som koloni bag sig for alvor.
Det historiske skifte blev markeret med en ceremoni tirsdag, hvor den britiske prins Charles deltog. Samtidig blev Sandra Mason indsat som den første præsident i Barbados.
- Skabelsen af denne republik er en mulighed for en ny begyndelse, siger prins Charles.
Annonce
Den britiske tronarving kom derefter ind på den dystre fortid med slaveri.
- Fra de mørkeste dage i vores fortid og slaveriets forfærdelige grusomhed, som for evigt pletter vores historie, smedede denne ø sin kurs med ekstraordinær styrke.
Derefter blev Sandra Mason taget i ed som den allerførste præsident for Barbados.
Hun blev valgt som præsident i oktober. Det skete, et år efter at premierminister Mia Mottley havde erklæret, at landet "fuldt ud" ville lægge kolonifortiden bag sig.
Øens måske mest kendte kunstner, sangerinden Rihanna, blev i forbindelse med tirsdagens festligheder erklæret for "national helt".
Den nye æra for de omkring 285.000 indbyggere i Barbados afslutter Storbritanniens flere hundrede år lange indflydelse.
Inklusive over 200 år med slaveri, som blev afskaffet i 1834.
Mens Storbritannien betegner slaveriet som et mørkt kapitel i fortiden, så ønsker nogle i Barbados økonomisk kompensation fra den britiske stat.
En aktivist ved navn David Denny fejrede dannelsen af en republik i hovedstaden Bridgetown, men han er ikke begejstret for tilstedeværelsen af prins Charles ved ceremonien.
Ifølge David Denny har den kongelige familie i London i århundreder profiteret af slavehandlen.
Annonce
- Vores bevægelse vil gerne have, at den royale familie betaler for de skader, den har forvoldt, siger han.
Mellem 1627 og 1833 ankom 600.000 slavegjorte afrikanere til øen. De blev sat til at arbejde i plantager og tjente dermed formuer til de engelske ejere.
Premierminister Mia Mottley ankommer til indsættelsen af Sandra Mason som præsident for Barbados mandag lokal tid. Foto: Wpa Pool/Ritzau ScanpixWpa Pool/Ritzau Scanpix
Sangerinden Rihanna står klar til at modtage den ærefulde titel som "nationalhelt", da Barbados natten til tirsdag dansk tid overgik til at være en republik fra tidligere et konstitutionelt monarki. Foto: Toby Melville/ReutersToby Melville/Reuters
Seneste artikler
Borgere pressede på: - Hvad hvis resortet aldrig bliver til noget?
Kro bortforpagtet - men traditionerne fortsætter
Vidne i yacht-sagen: Søventil er ikke som en øldåse
Simon Hansen skyder resortmøde i gang: - Vil skabe mere liv året rundt
To mænd uden sele og pas fik bøder ved grænsen i Rødbyhavn
Mest læste artikler
Ung kvinde kørte i vandet: Mistede herredømmet over bilen
Hus fra bondestenalderen fundet på Falster
250 frivillige sendte de første af 10.000 løbere godt afsted
Efterlyser vidner i sag om grov vold
Kronprinsen til stor brofest