Barcelonas borgmester maner til ro efter voldsom uro
Barcelonas borgmester, Ada Colau, maner lørdag til ro efter adskillige døgn med demonstrationer og optøjer i den spanske storby. Over 400 er kommet til skade under urolighederne. Foto: Jon Nazca/Reuters
Jon Nazca/Reuters
Natten til lørdag blev over 150 mennesker såret under sammenstød i Cataloniens hovedby.
Barcelonas borgmester, Ada Colau, maner lørdag til ro efter adskillige døgn med demonstrationer og optøjer i den spanske storby. Over 400 er kommet til skade under urolighederne
- Dette kan ikke fortsætte. Barcelona fortjener det ikke, siger den venstreorienterede borgmester.
Urolighederne begyndte mandag i kølvandet på en retssag, hvor separatistledere fra Catalonien blev idømt lange fængselsstraffe.
Natten til lørdag blev 152 mennesker såret under sammenstød i Barcelona og andre byer i den nordøstlige region.
Titusinder har været på gaden for at markere deres modstand mod fængselsdommene til ni catalonske politikere. De fik fra 9 til 13 års fængsel for at have arrangeret en ulovlig folkeafstemning om løsrivelse af regionen i 2017.
Flere bydele i den catalanske hovedstad har de seneste nætter lignet en krigszone. Brændte bildæk, knuste ruder og udbrændte containere præger centrale gader.
Over en halv million mennesker deltog fredag i en massedemonstration, som var en kulmination på protester ugen igennem.
Under de voldsomme sammenstød mellem maskerede stenkastende unge demonstranter og politiet har ordensmagten anvendt tåregas, vandkanoner og gummikugler.
Ifølge det spanske indenrigsministerium blev 83 mennesker anholdt natten til lørdag. Tidligere på ugen er 128 blevet arresteret.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker