Barroso fastholder forhandlinger mellem USA og EU
EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, afviser at udskyde forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og USA.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Tidligere onsdag foreslog Frankrig ellers et midlertidigt stop for forhandlingerne som en konsekvens af afsløringerne af, at USA angiveligt har aflyttet og overvåget centrale EU-kontorer og computernetværk.
Men det kommer altså ikke til at ske, fastslår Barroso, efter at også en anden EU-sværvægter, Tyskland, havde afvist det franske ønske.
- Vi har i dag besluttet følgende: Vi er forpligtet til det transatlantiske partnerskab, men sideløbende vil vi have arbejdsgrupper til at analysere indflydelsen og omfanget af den amerikanske overvågningspraksis, siger kommissionsformanden.
Det første forhandlingsmøde mellem EU og USA er fastsat til på mandag i Washington.
Afsløringen af EU-aflytningen kommer fra dokumenter, som den afhoppede amerikanske efterretningsmand Edward Snowden er i besiddelse af - og delvist har frigivet til det tyske ugemagasin Der Spiegel.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde