Barroso: Fredspris en ære for alle EU-borgere
Foto: Yves Herman /Scanpix
Yves Herman /Scanpix
- Det er en stor ære.
Sådan siger formanden for EU-Kommissionen, José Manuel Barroso, efter at Nobel-komiteén fredag offentliggjorde, at årets fredspris går til EU.
- Det er en stor ære for hele EU. Det er en ære for alle unionens 500 millioner borgere, siger Barroso.
Også EU-præsident Herman Van Rompuy glæder sig over prisen.
- Vi er alle stolte over, at EU's indsats for fred i Europa bliver belønnet, siger Van Rompuy, der mener, at det netop er EU's fortjeneste, at Europa efter to verdenskrige nu befinder sig i en periode med fred.
- Det er en anerkendelse af EU som fredsmager. Vi har haft to verdenskrige - europæiske borgerkrige. Med EU kan den slags krig ikke forekomme igen. Så EU er virkelig den største fredsskabende institution, der er skabt i verdenshistorien, siger Van Rompuy.
EU-præsidenten siger, at det nu er alle europæeres ansvar at følge op, så fremtidige generationer stadig kan nyde alle fordelene ved Den Europæiske Union.
Formanden for Europaparlamentet, den tyske socialist Martin Schulz, er på linje med Van Rompuy. I en twitterbesked umiddelbart efter nyheden, fastslår Martin Schulz således, at han er dybt følelsesmæssigt berørt.
- EU er et unikt projekt, som har erstattet krig med fred og had med solidaritet, siger Martin Schulz.
Kommissionsformand Barrosos talskvinde, Pia Ahrenkilde-Hansen, siger, at det endnu ikke er afgjort, hvordan EU vil bruge de penge, der følger med prisen. Ligesom man endnu ikke har bestemt, hvem der skal rejse til Oslo for at tage imod Nobels fredspris på EU's vegne.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde