Det siger EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, som trods voksende skepsis blandt de europæiske borgere kun ser én løsning på krisen: mere EU.
- Vi er nødt til at styrke vores indsats på både nationalt og europæisk niveau.
- Kommissionen vil arbejde for et ambitiøst og struktureret svar på et langsigtet perspektiv for fremtidens økonomiske og monetære union, siger Barroso.
Det skal ifølge formanden munde ud i en "fuldendt økonomisk union" med stærk finansiel overvågning og en ny, fælles indlånsgaranti hos bankerne, så kunder ikke flygter i frygt for at miste deres sparepenge.
Og mens Barroso er bekymret over den negative stemning i mange medlemslande, understreger han, at det ikke er EU eller euroen, der er roden til problemet.
- Det er ikke utilfredshed med europæisk integration. Det handler om mange andre emner. Det handler meget ofte også om de nationale regeringers indsats, siger Barroso og fortsætter.
- De besværligheder, vi har i dag, er ikke et resultat af euroen. Det er fuldstændig usandt, når folk siger det.
Kommissionsformanden mener samtidig, at det kræver lederskab på alle niveauer - ikke bare i EU - at fortælle, hvilke udfordringer krisen skaber.
- Det er vigtigt for ledere på alle niveauer at forklare borgerne, hvad der vil ske, hvis vi ikke går efter en stærkere europæisk union, siger Barroso og henviser til de folkevalgte politikere i de enkelte lande.
Kommissionen og Barroso skal aflevere en hel pakke af vækstskabende og stabiliserende idéer ved EU-topmødet i slutningen af juni.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker