EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, forventer ikke, at Europa glider tilbage i en recession.
På sit første officielle besøg i Australien understreger portugiseren behovet for at styrke det internationale valutasystem og behovet for yderligere reformer i det finansielle system, så nye økonomiske kriser kan undgås.
- Vi forventer ikke en recession i Europa. Den seneste prognose fra EU-Kommissionen viser, at vi vil opleve vækst, moderat vækst, det er sandt, siger Barroso.
Hans kommentar kommer i kølvandet på en udmelding fra kreditvurderingsbureauet Standard & Poor's, der mener, at en økonomisk nedgang i andet kvartal har øget chancerne for en ny recession i Europa.
Bureauet mener dog, at regionen slipper gennem 2011 med lav vækst.
Barroso forsøger at berolige markederne, mens der er bekymringer over USA's kreditproblemer og landets moderate vækst.
- Lad mig gøre det helt klart: Den Europæiske Union og euroen er stærke og modstandsdygtige, siger han.
- Vi gør alt det nødvendige for at håndtere budgetproblemerne og for at styrke ledelsen af hele eurozonen, alt fra strammere finansiel regulering til at forbedre vores overordnede parathed.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde