Medlemmer af Irans religiøse basij-milits har sammen med "civilklædte mænd" angrebet den fremtrædende reformvenlige præst ayatollah Yusuf Saneis bolig i den hellige iranske by Qom.
Det skriver en reformvenlig iransk hjemmeside på internettet.
Nooroz-hjemmesiden skriver, at gerningsmændene fornærmede Sanei og tævede nogle af hans rådgivere.
Der foreligger ikke umiddelbart nogen kommentar fra de iranske myndigheders side om angrebet.
Angrebet finder sted dagen efter, at en begravelsesprocession for den afdøde systemkritiske præst storayatollah Hossein Ali Montazeri tiltrak store menneskemængder i Qom. Ved begravelsen blev der råbt regeringsfjendtlige slagord.
Tidligere tirsdag rapporterede det halvofficielle nyhedsbureau Fars, at regeringsvenlige teologistuderende demonstrerede i Qom for at protestere mod "fornærmelserne" i forbindelse med Montazeris begravelse.
Demonstrationen sluttede uden for ayatollah Saneis bolig, rapporterer Fars. Det var imidlertid ikke klart, om demonstrationen havde forbindelse til det angreb, som Norooz rapporterer om.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned