Basketstjernen Griner er landet i USA efter fangeudveksling
Brittney Griner bliver bragt til militærhospital i San Antonio. Her skal hun undersøges efter sin løsladelse.
Den amerikanske basketballspiller Brittney Griner er tidligt fredag morgen lokal tid landet i den amerikanske delstat Texas.
Det viser tv-billeder fra CNN og Fox News ifølge nyhedsbureauet AFP.
32-årige Brittney Griner er blevet løsladt fra et russisk fængsel efter en højprofileret fangeudveksling mellem USA og Rusland.
Rusland fik til gengæld våbenhandleren Viktor Bout løsladt.
Griner ventes ifølge amerikanske medier at blive bragt til et militærhospital i San Antonio i Texas. Her skal hun gennemgå forskellige undersøgelser.
Hospitalet har længe været et sted, hvor USA sender personer, der skal debriefes eller have medicinsk behandling, efter at de har gennemgået noget i stil med det, Griner har gennemgået de seneste mange måneder.
I februar blev Griner anholdt i en russisk lufthavn, fordi hun ifølge russiske myndigheder var i besiddelse af cannabisolie.
Anholdelsen fandt sted, kort inden Rusland invaderede Ukraine.
Griners sag er derfor blevet viklet ind i de forværrede relationer mellem USA og Rusland på grund af krigen i Ukraine.
I august fik hun ni års fængsel, og i november blev hun flyttet til en russisk fangekoloni.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned