Batman-morder erklærer sig sindssyg
Massemorderen James Holmes, som sidste sommer skød vildt omkring sig og dræbte 12 mennesker under midnatspremieren på den seneste Batman-film, vil erklære sig uskyldig i retssagen og henvise til sindssyge.
Det siger hans forsvarsadvokater ifølge retsdokumenter, som flere amerikanske medier er kommet i besiddelse af.
Anklagemyndigheden i sagen har tidligere sagt, at den retfærdige straf til 25-årige Holmes vil være døden, efter at han i juli sidste år trængte ind i en proppet biografsal i Denver-forstaden Aurora, der havde premiere på "The Dark Knight Rises".
Her kastede Holmes en røgbombe ind i biografen, inden han åbnede ild på må og få med en semiautomatisk AR-15-riffel, et haglgevær og en pistol.
Under hele episoden var han iført en gasmaske og en skudsikker vest, og ud over de 12 dræbte, blev 58 mennesker såret under skyderiet.
Selve retssagen er fastsat til at begynde 3. februar næste år.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker