- Undskyld rigtig mange gange.
Det er reaktionen fra det britiske BBC's ledelse, efter at radioværten Danny Kelly undervejs i sit program meddelte, at "dronning Elizabeth II er nu død".
Herefter spillede han nationalsangen "God Save the Queen".
Det skulle tydeligvis have været en joke, men det blev ikke opfattet sådan, da den nåede radiolytternes højttalere mandag aften.
Og tirsdag var der krisemøde i BBC, som efterfølgende stærkt beklagede radioindslaget.
- Vi kan bekræfte, at Danny Kelly fremsatte en upassende bemærkning om dronningen under sit radioprogram, siger en talsmand for den britiske radio- og tv-station.
- Skønt den blev fremsat under et lettere humoristisk indslag om venner på sociale medier, og det umiddelbart efter blev korrigeret, så var kommentaren helt igennem upassende, og BBC undskylder uden forbehold, siger talsmanden.
BBC vil ikke oplyse, om Danny Kelly får en fyreseddel for sit kække indfald. Radioværten arbejder for BBC WM, der kan høres i millionbyen Birmingham.
Den 84-årige dronning Elizabeth var næppe blandt lytterne mandag aften.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker