BBC forbydes fra at sende i Sudan

Den britiske radio og tv-station BBC får inddraget dens tilladelse til at sende arabisk-sprogede programmer i det nordlige Sudan.

Det siger landet myndigheder, der begrunder beslutningen med, at BBC har smuglet ulovligt udstyr - blandt andet satellitudstyr - ind i landet.

Mange sudanesere, især beboerne i Darfurs flygtningelejre i det krigsplagede vestlige Sudan, lytter til de arabisk-sprogede udsendelser fra BBC, der i mange år har sendt radio i Sudan.

- Regeringen standser for BBC's sendetilladelse i Khartoum, Port Sudan, Medani og el-Obeid og annullerer aftalen mellem BBC og regeringen fra og med 9. august i år, siger en talsmand fra Sudans ministerium til det statslige nyhedsbureau Suna.

De fire byer er vigtige knudepunkter i den nordlige del af Sudan og dækker hele det nordlige Sudan.

Sudan er kendt for at censurere lokale medier, men udenlandske nyhedsorganisationer er generelt gået fri.

Ifølge Sudans myndigheder har BBC forsøgt at smugle satellitudstyr ind i landet, samt at udsendte radio Sydsudan uden myndighedernes tilladelse.

BBC's velgørenhedsprogram skal oggå have arbejdede i landet uden de korrekte tilladelser.

BBC har tidligere sagt, at man var i forhandlinger med regeringen om en forlængelse af sendetilladelsen.

- Vi vil blive meget skuffede, hvis Sudans folk i det nordlige del af landet ikke længere er i stand til at få adgang til objektive nyheder og aktualitetsprogrammer, har BBC tidligere sagt.

/ritzau/Reuters

Myndighederne i Sudan forbyder den britiske radio og tv-station BBC fra at sende arabiske programmer i landet. BBC beskyldes for at smugle ulovligt udstyr.

Offentliggjort Sidst opdateret