BBC giver seere chancen for at medvirke i favorit-tv-shows
BBC giver nu fans mulighed for at medvirke i blandt andet "EastEnders", der har kørt siden 1985. Her ses den afdøde dronning Elizabeth i 2001 på pubben Queen Vic, hvor en stor del af serien foregår. Elizabeth ses sammen med skuespilleren Barbara Windsor, der i mange år har spillet rollen som Peggy Mitchell. I baggrunden ses skuespilleren Steve McFadden, der spiller Peggys søn, Phil Mitchell. Foto: Fiona Hanson/Ritzau Scanpix
Britiske BBC-seere får nu muligheden for at skænke fadøl i "EastEnders" eller spille en alien i "Doctor Who".
I Storbritannien bliver BBC's seere tilbudt muligheden for at optræde i nogle af deres yndlings-tv-shows.
Tiltaget er en del af mediegigantens 100 års-fødselsdagsfejring.
Seere kan således ansøge om at få deres "15 seconds of fame" - 15 sekunders berømmelse. Det gælder blandt andet chancen for at få lov til at bestille en pint på pubben Queen Vic i den legendariske tv-serie "EastEnders", få lov til at meddele, at afstemningen nu er åben i det britiske "Vild med dans" eller få lov til at optræde som en alien i "Doctor Who".
Seer-kampagnen blev præsenteret fredag i BBC-talkshowet "The One Show", der i næste uge vil blive omdøbt til "The 100 Show" for at markere milepælen.
Andre muligheder for at komme i rampelyset inkluderer at optræde som patient i drama-tv-serien "Casualty", lave en lydeffekt i radio-dramaet "The Archers" eller udføre et stykke arbejde i haveprogrammet "Gardener's World", der første gang blev sendt på BBC i 1968.
Når de heldige fans er blevet udvalgt, vil de få lov til at bruge tid på optagelserne af deres yndlingsshow. Resultatet vil blive sendt på tv og i radio senere på året.
Kampagnen lanceres for at takke publikum for at være en del af BBC's 100 år lange historie.
- Det er fantastisk for "The One Show" at få lov til at annoncere BBC's "15 seconds of fame"-initiativ. Det er en storslået mulighed for seerne for at få lov til at medvirke i deres yndlingsprogrammer, siger "The One Show"-værten Ronan Keating.
Mange vil genkende Keatings navn, da han i sine unge dage var en del af det irske boyband Boyzone. Efterfølgende har han som solokunstner også haft stor succes.
BBC's seer-kampagne vil køre på både tv og i radio såvel som på sociale medier. Ansøgningsfristen er den 4. november.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker