Flere britiske medieorganisationer med BBC og Sky News i spidsen er blevet beordret af en domstol til at aflevere filmoptagelser af sidste måneds omfattende uroligheder i London og andre byer til politiet.
BBC og Sky News siger, at de vil udlevere deres tv-bånd.
Mindst 3450 mennesker er anholdt efter plyndringer og ødelæggelser, som stod på i fire nætter i London, Manchester og andre byer.
Politiet er fortsat i gang med at gennemse 40.000 timers optagelser fra overvågningskameraer for at finde flere medskyldige.
Politiet har også meget gerne villet gennemse tv-optagelser, der aldrig har været vist, men det har tv-selskaberne modsat sig. De frygter, at de under fremtidige uroligheder vil blive opfattet som stikkere.
Men det er nu lykkedes politiet at få en domstolskendelse, som siger, at tv-båndene skal udleveres.
BBC og Sky oplyser, at de har reageret på domstolsafgørelsen og vil give tv-båndene til politiet.
- Vores generelle politik er, at vi ikke udleverer materiale til politiet uden en domstolskendelse, siger en talskvinde for Sky News.
Den tredje store tv-station, ITN, vil ikke bekræfte, at den udleverer filmoptagelser.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde